Bæredygtigt tøj

Bæredygtigheden i vores T-shirts

Det er fuldstændig afgørende for os, at produkterne i ingemanndesign.dk er miljømæssigt bæredygtige, samt at disse er fremstillet arbejdsmiljømæssigt forsvarligt.

Ingemanndesign.dk arbejder med følgende proces:

  1. Det færdigsyede (ej printede) tekstil indkøbes fra vores leverandør
  2. Tekstilet printes med et af vores motiver fra webshoppen
  3. Tekstilet forsendes til kunden

Bæredygtige T-Shirts

Vores valg faldt hurtigt på den belgiske tøjproducent Stanley/Stella som udover at fremstille tekstiler af meget høj kvalitet, også er kompromisløse hvad angår bæredygtighed.

Således er alle vores produkter på ingemanndesign.dk ikke blot fremstillet af 100% økologisk bomuld, men de er derudover alle certificerede i henhold til den internationale standard GOTS.

GOTS – hvad er det?

GOTS står for Global Organic Textile Standard label, og indebærer en dokumentation for et højt niveau for økologisk produktion foruden en sporing af hele produktionskæden fra bomuldsmark til fabrik: Fra høst af bomuld, vævning af fibre, samling af tekstil-delene til det endelige produkt inden vores printning. Samtidig bekræfter standarden, at bomulden er GMO-fri (fri for genmanipulation).

GOTS vurderer også på arbejdsmiljø, og indebærer for Stanley/Stella at bomulden er indfarvet uden brug af toksiske stoffer i et arbejdsmiljø i overensstemmelse med standarderne i det internationale LO ’International Labour Organisation.

Fairwear

Et andet betydningsfuldt certifikat er FairWear mærket, der garanterer forsvarlig fabrikation og værdige arbejdsforhold. Certifikatets mål er at skabe øget sikkerhed, ligestilling og anstændige lønninger.

Hvis du vil vide mere, kan du læse mere om Stanley/Stellas koncept her  -og her er en oversigt over Stanley/Stellas miljøcertifikater.

Lang holdbarhed

Tekstilernes kvalitet, og dermed holdbarhed, er også en miljøparameter.Vores tekstiler er i et moderne men også tidløst design og af høj kvalitet. Du vil altså have glæde af det i mange år frem efter utallige omgange i vaskemaskinen. På denne måde tager vi afstand fra den miljøskadelige ”køb-og-smid-væk”-kultur, og skulle du mod forventning nogensinde få lyst til at skille dig af med dit tøj, håber vi, at du vil være med til at sikre tøjet nyt liv ved at aflevere det til genbrug.

Print-on-demand

Det er velkendt i modebranchen, at der er et stort miljømæssigt problem med overproduktion af tøj. Hver sæson afbrændes ca. 100 mio. tons helt nye usolgte tøjgenstande som følge af denne overproduktion til stor skade for miljøet.

Den traditionelle proces i modebranchen er, at firmaerne fremstiller i Asien til meget små produktionspriser. Der bestilles i meget store mængder, da man ikke vil ‘risikere’ at miste indtjening, hvis et produkt bliver udsolgt. Denne tendens lader til at blive stærkere år efter år, og der er de seneste år kommet meget fokus på dette problem både fra politisk hold – men også fra modebranchen indefra.

På ingemanndesign.dk printer vi tøjet efter metoden ”Print-on-demand” hvilket indebærer, at det færdige produkt fremstilles ’på bestilling’ efter modtagelsen af ordren fra den enkelte kunde i vores webshop. Denne metode er den absolut mest bæredygtige, idet der selvsagt ingen overproduktion kan finde sted.

Trykmetode

Den altoverskyggende printmetode til fremstilling (dekoration) af tøj er serigrafi. På grund af relativt høje omkostninger til formfremstilling og meget lave løbende produktionsomkostninger, bidrager denne trykmetode til den tidligere omtalte overproduktion, idet prisen pr. færdig produceret stykke tøj bliver meget billig, når der produceres meget store mængder.

Hvad mere er, bruger serigrafi større mængder vand, og den hyppigst anvendte trykfarve er plastisol ink, der ikke kan nedbrydes biologisk.

På ingemanndesign.dk har vil valgt printmetoden DTG (direct to garment). Ved brug af DTG printes tøjet simpelthen ‘en ad gangen’ …og først når en kunde allerede har købt produktet. På denne måde undgås overproduktion effektivt.

Også når der fokuseres på den direkte miljøpåvirkning, er DTG den mest bæredygtige trykmetode, idet der anvendes mindre energi, minde vand (næsten vandfri) samt vegetabilske trykfarver. Vores færdig printede produkter lever således også op til den krævende standard OEKO-TEX Standard 100.

Forsendelse

Vi pakker vores produkter i kraftpapir-poser fremstillet af genbrugspapir uden brug af plastik.

Vi tilskynder til at samle transporten ved flere bestillinger, idet vi tilbyder en ens forsendelsespris uanset hvor mange stykker tøj, der købes.

Vi har struktureret vores samarbejde med GLS som en ’Pakkeshop-løsning’ hvilket betyder, at vores forsendelser indgår i en omfattende pakkelogistik, hvor mindst mulig miljøpåvirkning er et af succeskriterierne.